Indlægssåler kan hjælpe

Skrevet af Vejen Idrætscenter torsdag d. 23. juni 2011 · Kategori Behandlinger

Fysioterapeuten i Vejen Idrætscenter tilbyder nu indlægssåler som bliver individuelt tilpasset din fod og sko.

Ved gang og løb er der stor belastning på kroppen. Når du løber skal kroppen stødabsorbere sin egen kropsvægt 4-7 gange. Ved rask gang er det ca. 2-3 gange ens kropsvægt du skal absorbere. Denne belastning fordeles forskellige steder i kroppen og det første og mest vigtige sted i kroppen er foden.

Fodens konstruktion giver en naturlig stødabsorbering ved gang og løb. Hvis denne konstruktion ikke virker bliver andre dele af kroppen overbelastet, som f.eks. knæ, hofte eller ryggen.

En individuelt tilpasset sål kan være med til at støtte denne konstruktion af foden og rette op på skævheder i foden.

Indlægssåler kan forebygge skader og hjælpe mod smerter i fødder, skinneben, knæ, hofter og ryg.

I forbindelse med idræt og motion er der stor belastning på muskler og led. Et par tilpassede indlægssåler i dine sportssko øger stødabsorberingen og dette kan forebygge overbelastningsskader og øge komforten ved idræt og motion.

Har du et arbejde hvor du står eller går meget kan indlægssåler tilpasses dine arbejdssko og være med til at stresset på fødder og ben mindskes.

Indlægssåler kan tilpasses næsten alle slags sko, såsom løbesko, indendørs sko, fodboldstøvler, arbejdssko, sko til pænt brug osv.

Læs evt. mere på http://www.formthotics.dk/

Kom ind og få en snak med vores fysioterapeut om indlægssåler kunne være noget for dig.

Kontakt: tlf. 40360849 eller mail: fys@vejenic.dk

Brian Pedersen

Fysioterapeut, Vejen Idrætscenter

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>