Badefaciliteter for alle aldre

I Vejen Idrætscenters svømmehal og spa er der plads til alle. Vores svømmefaciliteter benyttes af både gæster, foreninger, skoler og institutioner. Der er morgensvømning og almindelig svømning, sjov og leg samt stævner og træningsophold.

Der er mulighed for både leg og afslapning. Leg i vores 25 meter bassin, vippebassin med 1-, 3- og 5-meter vippe og en klatrevæg og i vores børnebassin med en lille rutsjebane, kanoer og mange andre legeredskaber. Afslapning i vores spaområde med bl.a. varmtvandsbassin og dampbad m.m.

Klik her for åbningstider

Priser svømmehal og spa Alder   Pris
Barn………………………………………………………………………… 0-14 år Kr. 30.-
Voksen…………………………………………………………………….. 15+ år Kr. 60.-
10 x barn………………………………………………………………….. 0-14 år Kr. 249.-
10 x voksen………………………………………………………………. 15+ år Kr. 499.-

Husk alle skal have armbånd til svømmehallen og spa.

OBS: Dagsgæster opkræves kr. 40.- i depositum pr. armbånd.
Der er efterfølgende udbetalingsmulighed i receptionen samt Sportscaféen.
Depositum udbetales kun på besøgsdagen.

Bassiner

Seks bassiner indendørs
Sportsbassin = 25 meter bassin med 6 baner – ca. 28 grader
Børnebassin = ca. 32 grader
Springbassin = 4 meter dybt – ca. 28 grader
Babybassin = ca. 32 grader
Varmtvandsbassin = ca. 36 grader
Saltkar = ca. 36 grader

To bassiner udendørs
Årstidernes bassin = følger årstidens temperatur fra Vesterhavet omkring Fanø. Dette bassin har modstrøm. Blot tryk på en knap og det er i gang!
Lille varmtvandsbassin = ca. 32 grader

Ekstra velvære…

Sauna, dampbad og varmtvandskar
Der findes 3 saunaer – 1 sauna i svømmehallen og 1 sauna udendørs, samt en infrarød sauna. Saunaerne er åbne ved offentlig svømning og foreningssvømning. Der tilbydes dagligt saunagus.

Herudover:
Dampbad
Fælles dampbad er åbent ved offentlig åbningstid.
Hottubs
To udendørs varmtvandskar – ca. 38 grader – er åbne ved offentlig åbningstid.

Saunagus

Saunagus er en aromaterapi med 100% rene æteriske olier, der foregår i en varm sauna. Gusmesteren udvælger og blander olierne og vand, der efterfølgende hældes på saunaovnens glohede sten. Herved opstår en velduftende, velgørende og meget varm damp, som fordeles ud til alle saunagæster ved at foretage sving og vift med et håndklæde. Saunagus sætter skub i kroppens udrensning af affaldsstoffer, øger stofskiftet samt giver fornyet energi og en smidig hud.

Hele gusen varer ca. 10-15 minutter.

Adgang købes i receptionen. Saunagus koster 20 kr. inkl. 1 stk. kildevand. Ved betaling udleveres et stk. armbånd, der afleveres til gusmesteren.

 

Swimtag

– Hos os kan du prøve Swimtag

Swimtag er et system, der tracker din svømning og måler indsatsen i vandet. Den måler baner, kalorier og sågar svømmestil, hvorved man kan forbedre dig.

Swimtag er for alle på alle niveauer. Det kan give motivation eller hjælpe med at holde styr på træningen. For de mere øvede kan Swimtag være med til at optimere svømmetræningen.

Swimtag købes i reception til kr. 95.-

 

Sjov og aktiv fødselsdag

Ungerne vil elske nogle aktive timer i hinandens selskab. Vælg en eller to aktiviteter som svømmehal, springhal eller andet. Vælg en menu og vi sørger for lokale, opdækning mm.

Tag det gode humør med!

Brug gerne de gratis aktiviteter inde og ude hvis de er ledige.

Børnefødselsdagen bookes på tlf. 75 36 05 00 eller BOOKING – klik her