Anders Matthesen
17-11-2022

Anders Matthesen – JOKES fra en hvid, straight mand
Dato: T
Sted: Troldesalen, Sportshotel Vejen, Vejen
Anders Matthesen er tilbage med spritny stand-up som vi kender det bedst – Matthesen, en mikrofon og en kæmpe pulje af jokes. Turnéen har fået titlen: ´JOKES – fra en hvid, straight mand´. Som sædvanligt tager Matthesen udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det vi alle sammen kender, græmmes og undres over. Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes masser af jokes – og den helt store, kæmpe ’griner’. Det nye stand-up materiale blev til på Fanø i efteråret 2021. Siden da er det blevet udviklet og finjusteret ved en række dinér-shows udelukkende på ´Kongekilden´ i Klampenborg, hvor bunker af nye jokes og bits er kommet til undervejs.
Kun de bedste er overlevet og ser nu dagens lys i færdig form på Matthesens kommende, nye turné. Billetter til Matthesens turnéer bliver vanen tro revet væk. Så er man en af dem der vil opleve, hvad han nu har fundet på, bør man sikre sig billet inden længe. Anders fortæller: “Jeg tror vi allesammen har længtes efter noget at grine af. Og jeg har virkelig savnet at komme ud og optræde og møde mit elskede livepublikum. Denne gang bliver det ren stand-up fra øverste hylde… det eneste jeg har med er mikrofonen, mig selv … og jokes – masser af jokes. Gør jer klar … Det bliver optur!!”
Arrangementet varer 1,5 time og er uden pause. Døre til foyer åbnes en time før og salen åbnes 30 min. før showstart. Betalingsgarderobe i foyer. Dørene lukkes præcis ved arrangementsstart, så kom gerne i god tid.
Information om arrangøren:
Basketballklubben Vejen 81 Rosengade 36, 6600, Vejen, Danmark
Billetpris:
Fra 395 kr. + gebyrer.
Køb din billet her