Hit med 80’erne

05-12-2020

Siddende koncert med “Hit med 80’erne” lørdag den 5. december i Troldesalen.

Hit med 80’erne – bare kom med dem! For der er så mange historier at fortælle fra de år for efterhånden ganske længe siden. Og, ikke mindst: Så mange fællessange, der skal synges.

I mere end 25 år har Hit med 80’erne været Danmarks mest populære 80’er-band. Orkestret tager den danske sangskat fra det pastelfarvede årti under kærlig behandling. Forvent for eksempel Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Gnags, Rocazino, RayDeeOhh, News, TV2, Danseorkestret – fortsæt selv listen. Den er lang, for vi taler om danskrockens guldalder.

Det er som om, 80’erne og sangene fra det dramatiske årti er fuldstændig uopslidelige. Mens Danmark skrålede “Indianer”, “Jeg Elsker Dig” og “Afrika”, rasede Den Kolde Krig uden for døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne og den danske økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden.

Men sangene. De står endnu. Numrene fra Schlüters og Elkjærs årti er mere populære end nogensinde før, her mere end 30 år efter. Måske blev de bare mejslet fast i vores allesammens erindring af de omvæltninger, årtiet bød på.

Hit med 80’erne spiller alle de sange, der betød så meget for så mange. Dengang. Og stadig gør det i dag. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80’erne. Men orkestret kan først og fremmest selv.


PROGRAM:

Kl. 17.30 – Ankomst gæster der har bestilt kulturmenu.
Kl. 18.45 – Dørene åbnes i Troldesalen (pladser reserveres til spisende gæster).
Kl. 19.30 – Hit med 80’erne i Troldesalen.
Kl. 20.30 – Pause.
Kl. 21.00 – Hit med 80’erne i Troldesalen.
Kl. 22.00 – Tak for i aften.


Unummererede siddepladser. God plads i salen.

Ingen garderobe p.g.a. Covid-19. Tag blot jakken med i salen til din plads.


Billetpris koncert: Kr. 225.- KØB BILLET HER

Mulighed for køb af forplejning før koncerten.


Sted: Troldesalen på Sportshotel Vejen.


Arrangør: Nitam · niels@nitam.dk


SPISNING FØR KONCERTEN. BESTIL HER

Hit med 80’erne kulturmenu

Spisning foregår før koncerten fra kl. 17.30.
Portionsanrettet menu pr. person kr. 199.-

Der reserveres et område i Troldesalen til spisende gæster.

***

MENU:

REJECOCKTAIL
med iceberg salat, asparges, Thousand Island dressing, citron, dild, tomat og kaviar.

INDBAGT SVINEMØRBRAD
med svampe, hasselback kartoffel, fløde paprikasauce og blandet salat med brøndkarse.

Inkl. kaffe, the og sødt.


Ret til ændringer forbeholdes.


 

Køb din billet her

Kontakt

Vejen Idrætscenter & Danhostel Sport
Petersmindevej 1
6600 Vejen
Tlf. +45 75 36 05 00
post@vejenic.dk
Sportshotel Vejen
Jacob Gades Allé 1
6600 Vejen

Vejen hallen
Fuglesangsallé 10
6600 Vejen


Skodborg hallen
Parkvej 4a, Skodborg
6630 Rødding

Gesten Fritidscenter
Bækkevej 9A
6621 Gesten

vejen idrætscenter, vic, VIC Non-Profit, logo

Samarbejdspartnere

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial
Facebook
Youtube
LinkedIn
Instagram