Nabokrig

15-01-2020

Nabokrig i troldesalen

Komedien Nabokrig er tankevækkende og vanvittig, men helt igennem realistisk – i hvert fald for de naboer, der bor på den blinde vej.
 
Den pensionerede skoleleder, Svend, og hans hustru, Irene, har boet i deres rækkehus på den blinde vej i over 30 år. De har gjort den blinde vej til en vej med snorlige hække og velorganiserede haver. En dag flytter den alternative behandler, Ib, og hans clairvoyante kone, Zana (tidligere Trine), samt hunden Charlie, ind i huset ved siden af. Som pligtopfyldende naboer møder Svend og Irene op for at byde dem velkommen. De har medbragt gaver – hjemmelavet æblesnaps af æbler fra eget æbletræ, samt et indrammet eksemplar af ejerforeningens vedtægter. De skåler og ønsker hinanden et godt naboskab.
 
En række hændelser får dog æblesnapsen og det gode naboskab til at fryse til is. Zana klipper den snorlige hæk i skellet til en række fabeldyr; haven bliver brugt til Ibs alternative nøgen-behandlinger, og en længere renovering med larmende polske håndværkere får freden på den blinde vej til at forsvinde. Men dråben, der får tsunamien til at skylle idyllen væk fra den blinde vej, er, da Charlie befrugter Svend og Irenes lille puddel. Hændelserne bliver begyndelsen på en vanvittig nabokrig. I kampens hede glemmer de to naboer at tale sammen og bliver istedet fyldt med hævntørst. Nabokrigen eskalerer så meget, at den får den israelsk/arabiske konflikt til at virke som et hyggeligt afsnit af “Den store bagedyst”
 
Farshad er kendt for sin unikke og energiske fortælleform. Han jonglerer med utallige arketyper fra danskernes hverdag, når han blander humor og alvor. Komedien bliver ledsaget af nykomponeret underlægningsmusik.
 
Farshad Kholghi er skuespiller, komiker og foredragsholder. Han har medvirket i en lang række teaterstykker, revyer, film og TV-serier.
 
Historie, musik og medvirkende: Farshad Kholghi
Øjne udefra: Louise Schow
Varighed: 2 x 45 m
Forestillingen starter kl. 19:30
 
Nummererede siddepladser
 
Billet pris:
Voksen: 250 kr.
Barn/unge under 25 år: 175 kr.
Priserne er eksl. gebyr
Køb billetter HER: 
 
Man kan blive medlem af teaterforeningen ved at købe 3 forestillinger samlet til en favorabel pris. Dette giver også mulighed for at købe de øvrige forestillinger med rabat. Se abonnementspakken på Teater abonnement 19-20
 
Inden forestillingen vil der være mulighed for buffet. Dette kan tilkøbes for kr. 189. Buffet åbner kl. 17:30
 
Arrangør: Troldesalens Teater- og Kulturforum
Jacob Gades Allé 1. 6600 Vejen

Kontakt

Vejen Idrætscenter & Danhostel Sport
Petersmindevej 1
6600 Vejen
Tlf. +45 75 36 05 00
post@vejenic.dk
Sportshotel Vejen
Jacob Gades Allé 1
6600 Vejen

Vejen hallen
Fuglesangsallé 10
6600 Vejen


Skodborg hallen
Parkvej 4a, Skodborg
6630 Rødding

Gesten Fritidscenter
Bækkevej 9A
6621 Gesten

VIC Non-Profit logo

Samarbejdspartnere

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial
error

SportsCenter Danmark

  • Facebook
  • Youtube
  • LinkedIn
  • Instagram
Facebook
Youtube
LinkedIn
Instagram