René Nielsen

28-02-2018

Halv mand – helt menneske

Onsdag den 28. februar 2018

René Nielsen lever et helt almindeligt liv. Han er lykkeligt gift og far til tre. Han arbejder, handler, kører sine børn til idræt og ordner familiens have. Måden hvorpå René er nået hertil, er der dog intet almindeligt ved.

Den 21. april 1991 blev hans verden radikalt ændret. Den dag mistede han begge sine ben. I dag, 20 år efter ulykken, aner René fortsat ikke, hvorfor han som en livsglad ung bankrådgiver og håndboldspiller på topniveau, skulle vågne op på et hospital og blot være 113 centimeter høj.
Frem for at blive indebrændt og ty til bitterhed, lykkedes det for René at udfordre sit nye liv uden ben. Vist var han pludselig kun en halv mand, men han besluttede sig for, at ville være et helt menneske.

I et inspirerende og underholdende foredrag, får I ny indsigt i selvmotivation og selvledelse. Hvordan fastholder man sin egen motivation, og hvad gør man, når man møder stagnation og modvind?
Det handler om at være klar over, hvordan vi hver især påvirker de selvmotiverende faktorer, som dagligt spiller ind på vores motivation og lyst til at tage ansvar – både som privatpersoner og som kollegaer på en arbejdsplads.
René Nielsen tager udgangspunkt i sin egen personlige historie, og for ham er intet umuligt – hvis blot man har den rigtige indstilling og er motiveret.

Frem til ulykken skrev René bankrådgiver og elitesportsmand på visitkortet. Det samme gjorde han efterfølgende. Senere kunne han tilmed lade nye ord pryde sit CV. Verdensmester, OL-guldvinder, Master i Idræt og Velfærd, mentaltræner, foredragsholder og forfatter er blandt de mest sigende. Hans bestseller, “Halv mand – helt menneske”, har i dag solgt i mere end 50.000 eksemplarer.

Varighed: 90 min. + evt. spørgsmål fra deltagerne.

Onsdag den 28. februar 2018, kl. 19.00

Pris:
Uden buffet: Kr. 150.- ekskl. gebyr
Med buffet: Kr. 329.- ekskl. gebyr

Adresse:
Troldesalen, Sportshotel Vejen
Jacob Gades Allé 1, 6600 Vejen

Arrangør:
Vejen Idrætscenter

Køb din billet her