Vi giver mor og/eller far mulighed for at træne i “prime time” på hverdage ved at tilbyde børnepasning alle hverdage (undtagen uge 27 til og med 32). Vi ved nemlig, at forældre i god fysisk form har mere overskud til leg og aktiviteter med deres børn. Samtidig tror vi på, at forældre, som træner, giver et positivt billede af træning og fysisk aktivitet videre til deres børn.

Tidspunkt: Mandag og onsdag kl. 16-19
Hvor: Den røde plads og møde 4
Aldersgruppe børn: 0-10 år
Børnepassere: Unge mellem 15 og 17 år
Antal børn pr. børnepasser: 7 børn i samme tidsrum og maks. 1 barn under 1 år i samme tidsrum

Praktisk info

Tilkald af forældre: Telefonnummer skrives på armbånd (forældre skal medbringe mobiltelefon, så de kan tilkaldes).

Børnepasning er: Opsyn med børnene.  Børnene skal være trygge ved at opholde sig i børnepasningen uden forældrene. En indkørselsfase er at anbefale.

Aktiviteter: Tegne/male, spil, bøger/blade, boldspil og leg på den røde plads.

Tilmelding: Mandag til onsdag til kl. 15.30.
Afmelding senest 2 timer før, da der ellers opkræves et gebyr – barnet må max. blive passet i 2 timer.


Trivselsregler for børnepasning

For at dit barn skal føle sig tryg i et nyt miljø med nye mennesker er det vigtigt med tilvænning. Giv dit barn god tid til sammen med dig at vænne sig til at være i MINI VIC på egen hånd. Nedenstående trivselsregler er lavet med henblik på, at gøre MINI VIC til en god oplevelse for så mange som muligt:

  • MINI VIC er et tilbud til barnet, mens du træner. Det er ikke tilladt at forlade centret, mens barnet opholder sig i MINI VIC.
  • Indregistrer altid dit barn, når du kommer.
  • Af hensyn til andre børns velbefindende, frabedes det at tage et sygt barn med i MINI I VIC.
  • Et barn må maksimalt bookes til MINI I VIC 2 timer ad gangen
  • Forældre vil blive tilkaldt hvis barnet behøver det. (Bleskift, sult, utryghed mm.)
  • Børnepasning er kun mulig indenfor de i centret fastlagte tidspunkter.
  • Vi beder om forståelse for, at MINI I VIC til tider kan være fuldt booket.
  • Giv gerne børnene et mellemmåltid med, som de kan sidde og hygge sig med, f.eks. 1 stk. frugt, bolle eller lignende. Slik, sodavand og lignende frabedes.
  • Kan barnet ikke gå endnu, opfordres der til at tage en klapvogn med eller lignende, så de kan transporteres rundt.