Bliv en del af ‘Fodbold for Hjertet’-holdet i Vejen – alle kan være med

Bliv en del af ‘Fodbold for Hjertet’-holdet i Vejen

Kom og vær med, når Vejen Idrætscenter, Vejen Kommune og Hjerteforeningen Vejen starter ‘Fodbold for Hjertet’, et tilbud om motionsfodbold for mænd og kvinder, der har hjerte-kar-sygdomme – eller som er i risikogruppen for at få disse sygdomme. Der er plads til alle, både den aldrende Messi og den absolutte nybegynder på grønsværen.

‘Fodbold for Hjertet’ er et helt nyt motionskoncept. Du kan træne med alle onsdage kl. 16.00-17.00. Holdet er for alle, uanset forudsætninger. ”Fodbold for hjertet” handler ikke om at være den stor boldkunstner, men om at hygge sig og have det sjovt sammen med gode holdkammerater. Mød op i fritidstøj og kondisko. Vejen Idrætscenter stiller med to engagerede trænere, nemlig H.P. Hansen og Per Madsen.

Bevægelse er godt for både krop og sind – og motionsfodbold er et rigtig godt bud, når du skal i gang eller videre med motion, uden at det bliver hårdt og kedeligt. Træningen begynder med en kort info. Motionsfodbold er god og varieret træning, som styrker både krop, kondi og knogler. Men du vil sikkert opleve, at det bedste er sammenholdet og det gode fællesskab på holdet.

Vi starter ‘Fodbold for Hjertet’-holdet, fordi vi gerne vil give et godt og sundt motionstilbud til mænd og kvinder, som måske ikke dyrker så meget sport i forvejen. På dette hold får de chancen for have det lidt sjovt på lige fod med holdkammeraterne, samtidig med at de får sved på panden, siger trænerduoen H.P. Hansen og Per Madsen.

Kom og vær med, når ‘Fodbold for Hjertet’. Du er også velkommen til at tage fat i Per Madsen på tlf. 3012 6791 for at høre nærmere – eller du kan læse mere om projektet på www.dbu.dk/fodboldforhjertet


‘Fodbold for Hjertet’ i Vejen Idrætscenter

  • Hvor: Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen
  • Hvornår: Onsdage kl. 16.00-17.00
  • Det er gratis at være med de første to gange. Herefter 500 kr. for hele forløbet.

Hjerte-kar-sygdomme og forebyggelse
En halv million danskere kæmper med eksempelvis forhøjet blodtryk, blodpropper eller hjerteproblemer. Dertil kommer den store gruppe af mennesker, som har øget risiko for at få hjerte-kar-sygdomme eller har andre former for livsstilssygdomme. For risikogrupper er det særligt vigtigt at motionere for at få et sundere og bedre liv, og fodbold kan blive vejen dertil.


Foto: Anders Kjærbye.

Ret til ændringer forbeholdes.

Kontakt

Vejen Idrætscenter & Danhostel Sport
Petersmindevej 1
6600 Vejen
Tlf. +45 75 36 05 00
post@vejenic.dk
Sportshotel Vejen
Jacob Gades Allé 1
6600 Vejen

Vejen hallen
Fuglesangsallé 10
6600 Vejen


Skodborg hallen
Parkvej 4a, Skodborg
6630 Rødding

Gesten Fritidscenter
Bækkevej 9A
6621 Gesten

vejen idrætscenter, vic, VIC Non-Profit, logo

Samarbejdspartnere

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial
Facebook
Youtube
LinkedIn
Instagram