Liv i tomme lokaler – nyt Body & Mind Center

Et nyt Body & Mind-center i Vejen ser dagens lys fra torsdag 26. april 2018. Vejen Idrætscenter fylder nu de 700 kvm., hvor KontorSyd tidligere havde til huse med nye koncepter – et Body & Mind-center og et mindre træningscenter.
“Meningen med Body & Mind-centret er, at det kan være et stille område fra hverdagens trummerum med bl.a. yoga, meditation, mindfulness og massage,” fortæller Jakob Sander. “Vi vil gerne skabe rammer for at foreninger, campus, skoler, private grupper og vores yoga- og trænings-instruktører får nye muligheder for at gøre en afgørende forskel overfor nye grupper og enkeltpersoner.”
Mange af Vejen Idrætscenters yogahold vil foregå i det nye Body & Mind-center. ”Vi er klar over at mindfullness kun bliver større – vi kan også konstatere at vi stadig har en stor udfordring i området med at højne den almene sundhed, og egen indsats – det viser den seneste sundhedsundersøgelse i Region syd, hvor vi på mange områder desværre i kommunen indtager en bundplacering. Med dette tiltag vil vi gerne hjælpe med at højne niveauet”
”Tiltaget gør også at vi frigør timer i Vejen Idrætscenter til foreninger og skoler der konstant mangler aktivitetslokaler”, slutter Jakob Sander.
#SportsCenterDanmark #VejenIdrætscenter