Diabeteshold
Diabetesforeningens lokalforening i Vejen har sammen med TrygFonden og Vejen Idrætscenter, opstartet et tilbud om træningsforløb til diabetes-ramte.
Diabeteshold træningsforløbet er for alle aldre og byder bl.a. på nye redskaber til hvordan man kan leve med diabetes, træning og socialt samvær med andre i Diabetesforeningen. Der er ind i mellem mulighed for at få en samtale med fagpersoner som en del af Diabetesskolen.
For at deltage i diabeteshold træningen skal man være motiveret for at gøre noget aktivt for sig selv og sin situation, og man skal kunne deltage i fysisk aktivitet. Efter deltagelse i diabetesskolen forventes eleverne blandt andet at få et mere stabilt blodsukker samt opnå et vægttab og eventuelt en lavere fedtprocent. De forventes også at få en større muskelmasse, en højere livskvalitet og mere energi i hverdagen.
Træningstider
Diabetesskolen afholdes i Vejen Idrætscenter i 16 uger og afholdes onsdage og torsdage.
Træningerne består af ankomst med kaffe og the, opvarmning med fysioterapeut, cirkeltræning i Easy Line, afspænding og socialt samvær efter fysisk aktivitet.
Man skal være medlem af Diabetesforeningen for at deltage i Diabetesskolen.
Tilmelding og yderligere spørgsmål skal ske til holdleder Karin Jepsen på telefon 40 88 48 68 eller mail ekjepsen@pc.dk.
Vil du besøge os?
Mulighederne er mange!
Send din forespørgsel til os, og vi finder en løsning, der passer til dig.