GLA:D® Træningshold
Få en GLA:D træning
SportsCenter Danmark tilbyder uddannelse og træning i GLA:D® metoden. GLA:D® står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Her har du mulighed for, at forbedre din funktion og reducere din smerte i dit knæ eller din hofte. GLA:D® er oprettet af Ewa Roos, som er professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi, FoF, ved Syddansk Universitet, og fysioterapeut og lektor Søren Thorgaard Skou fra FoF og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse.
Metoden anvendes nu overalt i landet og støttes af Gigtforeningen. I Vejen Idrætscenter er vores fysioterapeuter Karen Klarskov Wind og Cecilie Callesen undervisere på holdene. Næsten 30.000 patienter er indtil nu påbegyndt GLA:D® træning.
Holdet indeholder:
- Fysioterapeutisk undersøgelse og test
- Individuel instruktion i GLA:D®-øvelser
- 2 gange teoriundervisning
- Træning på hold 2 gange ugentligt i 6 uger
- Afsluttende opfølgning og test
- 8 ugers fri træning inkluderet
Pris
Medlem kr. 1.700.-
Ikke-medlem kr. 2.300.-
Tilskudsberettiget af Sygeforsikring Danmark, med gyldig henvisning fra egen læge, svarende til ca. 900 kr.
Ønsker du ikke at deltage i holdtræningen, men træne på egen hånd, er dette også muligt. Prisen vil da være kr. 1.350.-. Du får det samme som ovenstående, blot uden holdtræning 2 gange ugentligt i 6 uger. Tilskud fra Sygeforsikring Danmark frafalder således.
Har du spørgsmål så kontakt fysioterapeut Karen Klarskov Wind på kw@vejenic.dk
Du kan læse mere om GLA:D® på www.glaid.dk
Resultater efter end GLA:D
- Færre smerter, efter endt GLA:D®-forløb falder den gennemsnitslige smerteintensitet i knæ/hofte med 27%(fra 47,9 til 35 på VAS 0-100) for knæpatienterne og 22% (fra 47,3 til 36,8) for hoftepatienterne
- Lavere medicinforbrug, Efter GLA:D® -forløbet falder andelen, der inden for de sidste 3 måneder har taget enten paracetamol, NSAID eller et opioid/opioidlignende præparat med 32 % for knæpatienterne (fra 62 til 42 %) og med 24 % for hoftepatienterne (65 til 49 %). Andelen af patienter, der inden for de sidste 3 måneder har taget et opioid eller opioidlignende præparat falder fra 7 til 4 % for knæpatienterne og fra 8 til 5 % for hoftepatienterne.
- Bedre gangfunktion, efter endt GLA:D® forløb øges deltagernes hastighed med 10% for både hofte og knæpatienterne
- Færre sygemeldinger, efter endt GLA:D®-forløb reduceres antallet af sygemeldte grundet deres artrose ramte led med 44% ved knæpatienterne og 25% ved hoftepatienterne
- Øget livskvalitet, efter GLA:D®-forløbet forbedres den gennemsnitlige livskvalitet relateret til knæ/hofte med 11% for knæpatienterne og 8% for hoftepatienterne.
Målet
Formålet er, at alle patienter med artrose uanset bopæl og økonomi skal tilbydes patientuddannelse og træning i henhold til de kliniske retningslinjer, og at kirurgi kun skal overvejes, når ikke-operativ behandling ikke giver tilfredsstillende resultater.
Målet er, at patienterne opnår et forøget fysisk aktivitetsniveau, et reduceret smerteniveau, et reduceret medicinforbrug og forøget livskvalitet, samt herigennem har færre besøg i sundhedssektoren og dermed lavere omkostninger for individet og samfundet.
Popularitet
Flere end 19.000 patienter fra 326 GLA:D enheder geografisk fordelt på alle fem regioner i Danmark på tværs af privat praksis og kommune, er i perioden 2013-2016 startet på et forløb. 79 procent af patienterne har udfyldt spørgeskema efter behandlingen og 68 procent har udfyldt spørgeskema 12 måneder efter behandlingsopstart.
Ved 3 og 12 måneders opfølgningen angiver 92 procent og 87 procent af deltagerne, at de synes godt eller meget godt om GLA:D. 1 procent angiver at de synes dårligt eller meget dårligt om GLA:D.
Læs den nyeste rapport om GLA:D.
Vil du vide mere?
Kontakt vores fysioterapeuter for nærmere information – de står altid klar til at hjælpe dig.
![]() |
|
Karen Klarskov Wind Fysioterapeut kw@vejenic.dk |
Gældende regler for aflysning
Såfremt en behandling, programlægning, personlig træning, vejning ikke aflyses 24 timer før aftalt møde, opkræves hele prisen for behandling.
Måling af bodyage/vægttjek er gratis for medlemmer – dog opkræves 75 kr. ved manglende aflysning.
Programlægning der er inkl. i medlemskab – dog opkræves 175 kr. for manglende aflysning.
Vil du besøge os?
Mulighederne er mange!
Send din forespørgsel til os, og vi finder en løsning, der passer til dig.